Spejle med lys - Værd at vide

Spejle, er noget der findes i alle danske hjem. Men har du nogensinde tænkt over, hvor mange spejle du egentlig har hjemme hos dig?

Ud af alle disse spejle, er de mange forskellige typer; Nogle små håndholdte, bordstående modeller, spejle på skabsdøre og naturligvis spejle på vægen. Disse spejle findes i næsten alle hjemmets rum.

I det følgende vil vi komme ind på, spejle med lys! Hvilke typer findes der? Hvad er fordelene? Hvor kan de bruges? og meget mere.

Hvor bruger man et spejl med lys?

Et spejl med lys, kan have sin berettigelse i næsten alle rum i boligen.

Det kan være praktisk at have i forbindelse med sin garderobe, hvor det kan være smart at have en høj model hængende, så man kan se sig selv i fuld figur, når man prøver tøj.

Det samme kan gøre sig gældende på børneværelset, hvor børnene også kan have meget gælde af at se sig selv i spejlet i fuld figur. Det er jo for eksempel altid sjovt at betragte sig selv, når man synger ind i hårbørsten!

I en entre, eller en baggang, kan et spejl med lys have samme funktion. Men man kan også bruge det rent dekorativt, til at være tændt, når der kommer gæster, eller til når man kommer hjem en aften, efter at det er blevet mørkt.

Så er der selvfølgelig badeværelset, som er det helt oplagte sted for et spejl med lys. Måske ikke med et spejl i fuld figur, men et som monteres over håndvasken. Og som kan bidrage både til at skabe et stemningsfuldt miljø, samt til at belysningen i badeværelset.

Forskellige måder at lyse på

Der findes flere forskellige måder, som et spejl med lys kan lyse på.

Lad os starte med at sige, at lyset fra et spejl, sjældent kan stå alene, med mindre det er et mindre gæstetoilet, der er tale om. FlotteBade.dk, vil altid anbefale at der er lys i loftet også, som kan bidrage med lys direkte ind på spejlet.

Backlight

Her er der tale om et hvor selve spejlet går helt ud til kanten og hvor lyset er placeret på bagsiden, så det kastes ind på væggen bag spejlet, hvorfra det spreder sig lidt ud til siderne. Et backlight spejl bidrager altså ikke med nævneværdigt lys ud i rummet. Det giver dog stadigt et flot og dekorativt og stemningsskabende lys.

Lyskant 

Også kaldet ”lysramme”. Er en type, hvor de yderste cm. af spejlet et i frostet glas hele vejen rundt. Selve lyset er placeret bag på spejlet, på samme måde, som med et backlight spejl. Men fordi glasset er frostet, vil det også blive kastet frem i rummet. Det giver et kraftigere lys, som gør mere gavn ved selve spejlet.

Lysfelter

Efter samme princip, som på et spejl med lysramme. Her er et, eller flere frostede felter på spejlet. Enten et enkelt, vandret felt i toppen, eller nogle stykker i begge sider. Lyset kastes ud igennem disse felter, så det lyser frem i rummet.

Spejl med ramme 

Flere spejle med lys, findes efterhånden også i indrammede udgaver. Her kan være tale om forskellige designs, hor nogle er som et spejl med lyskant, med en stål ramme udenom. Andre spejle har en konstruktion, hvor spejlet er monteret ”svævende” i en ramme, som lyset bliver kastet rundt i.

Funktioner på spejle med lys

Når du kigger efter spejl med lys, vil du støde på en række forskellige funktioner og betegnelser, som det kan være rart at have styr på. Nogle funktioner er vigtige for nogle personer, mens andre lægger vægt på andre ting. I det flg. Noget at de udtryk, som du vil støde på, kan du læse om her;

Lyskilde

I dag er alt mere eller mindre med LED lys, som er kendetegnet ved at være lysdioder med et lavt strømforbrug i forhold til den gamle type Halogen lys. Lysdioderne betyder at lyset kommer fra flere punkter, hvilket skaber et jævnt og ensartet lys fra spejlet. LED lys har også den fordel, at det har en lang levetid. For nogles vedkommende en anslået til på helt op til 50.000 timer.

Lumen

Det var her man tidligere brugte betegnelsen Watt på den gamle pære type. Lumen er altså et udtryk for, hvor kraftigt lyset er, ud fra mængden af lys som udsendes. Jo højere tal, des mere lys!

Kelvin

Ved kelvin er det tale om lysets temperatur. Det giver umiddelbart ikke så meget mening, men man kan også sige at kelvin er et udtryk for hvilken stemning lyset giver. Et lavt kelvintal, er et udtryk for et lys i den varme ende af skalaen hvor man finder det rødlige, orange lys, mens et højt tal er et udtryk for et koldt lys, hvor man finder de blå/hvide nuancer. I forhold til et spejl med lys, er det vigtigt, da det har betydning for en hvordan lyset afspejler virkeligheden. Eksempelvis, når der skal lægges make-up, foran spejlet. Skal man ud om aftenen, kan det være en god idé at lægge make-up under et lys med ca. 3000 kelvin, mens det kan være smart at lægge make-up ved 6000 kelvin, hvis man skal ud i dagslys.

Farvegengivelse RA 

RA værdien er et udtryk for, hvor naturtro farverne gengives. Og dermed betydning for, hvor godt du kan stole på de farver, som du ser i lyset. Jo højere RA værdi jo bedre. Solen er den lyskilde, som giver den bedste farvegengivelse, her er RA værdien 100. Lav RA værdi giver en kedelig og mat farvegengivelse. Ved mange LED pærer har en RA værdi på 80, været indenfor det acceptable. Men udviklingen på LED teknologien, har gjort at man i dag kan finde LED pærer med en langt højere RA værdi. En gammel glødepære, havde for eksempel en RA værdi på 99.

IP Klasse

Her handler det om, hvor godt produktet er beskyttet mod indtrængen af fremmedlegemer, som for eksempel vand, hvilket er meget væsentligt på især et badeværelse. Udover at tallene fortæller, hvor godt de elektriske dele er beskyttet, har de også betydning for i hvilke zoner produktet må installeres.

For badeværelser gælder grundlæggende, følgende regler: Zone 0, er for eksempel nede i et badekar, eller inde i en brusekabine. Her kræves minimum IP65. 
Zone 1, er området over et badekar, samt væggene i en bruseniche. Her kræves minimum IP44.
Zone 2, er resten af badeværelset min 0,6 meter fra badekar og bruseniche. Her er kravet også min. IP44.
Zone 3, som er alt udenfor zone 2. Her er kravet minimum IP21. 

Et spejl som er monteret over bademøblet vil derfor typisk befinde sig i Zone 2

OBS: Dette er vejledende oplysninger. Vi anbefaler at du søger yderlige, uddybende oplysninger om emnet. Spørg altid en uddannet installatør, hvis du er i tvivl.

Dæmpning

Dette er en funktion, hvor man kan regulere lysets styrke op og ned, alt efter, hvor kraftigt man vil have det til at lyse. En dæmpet belysning, kan være praktisk som natlys. Nogle spejle har indbygget dæmpning, mens andre kan dæmpes via en ekstern dæmpningskontakt, for eksempel ved døren. Der er dog også mange spejle, hvor lyset ikke kan dæmpes, typisk fordi transformatoren ikke er en type, som understøtter dette.

Temperatur regulering

I forbindelsen med spejlets Lumen, altså lysets temperatur, har nogle spejle en funktion, hvor man kan skifte imellem forskellige lumen, for eksempel 3000, 4000 og 6000 lumen. Det giver dig mulighed for at vælge den lystemperatur, som passer dig bedst i den pågældende situation, som vi beskrev tidligere i forbindelse med make-up.

Antidamp

Støder du på denne betegnelse på et spejl, så betyder det at spejlet har indbygget varme. Som regel via nogle varmetråde på bagsiden af spejlet. Lidt ligesom på bagruden af en bil. Når dette er på spejlet, betyder det at det ikke dugger, når du tager bad, hvilket kan være en virkelig god ting at have.

Wi-Fi

Nogle producenter tilbyder spejle med Wi-Fi. Så er det fordi der er indbyggede højttalere på bagsiden af spejlet, så du kan afspille musik fra din tablet, eller smartphone, mens du går i bad.

Touch-switch

Er en betegnelse for at spejlet har en tænd/sluk knap på fronten, hvorfra du, med en let berøring, kan betjene spejlets funktioner, som dæmpning, wi-fi, med mere. Vær opmærksom på om dit spejl skal tændes og slukkes på denne touch knap, eller om den har hukommelse, således at du også kan tænde og slukke på en ekstern kontakt ved døren.

Montering og tilslutning

Lang de fleste spejle med lys er leveret med ophængs beslag, som sidder på bagsiden af spejlet. Tilslutningen til strøm sker via det lampested som findes i væggen på de fleste steder over bademøblet. Har men ikke dette er det muligt at føre et synligt kabel til spejlet. LED lyset kræver ikke den store spænding. Derfor vil der være en transformator (trafo) bag spejlet. Denne trafo kobles direkte i det før omtalte 240V lampested. Er du i tvivl om du selv må montere spejlet i din installation, så kontakt altid en uddannet fagmand til opgaven.

Monteringshøjde afhænger naturligvis fra bad til bad og der er ikke nogen egentlige regler for dette. Nogle vil gerne have at underkanten af spejlet er højere oppe end håndvaskarmaturet. Tænk på, om der er nogle praktiske ting, som er vigtige for jer og hvilken højde I vil have jeres spejl i? Måske er i meget høje, eller lavere end gennemsnittet, så det kan have betydning.  Overvej også hvor spejlet hænger i forhold til døren, møblet osv. Og om det skal have samme bredde som møblet. Hvis spejlet er klemt helt inde i en niche, vil lyset ikke have fuldstændig samme effekt, som hvis der er lidt luft rundt om spejlet.

Vi håber ovenstående, har bidraget med oplysninger, som hjælper jer / dig i valget af spejl med lys, så I får det som passer lige præcis jer og at I finder et spejl, som I får glæde af i mange år.