Toiletter - Værd at vide

Toiletter – værd at vide.

Hvad skal man egentlig have styr på, for at vælge sit nye toilet?

FlotteBade.dk, finde du et stort og bredt udvalg af toiletter, men inden du foretager dit valg, så læs evt. de følgende linjer. Vi håber det kan være med til at hjælpe dig i dit valg af toilet.

Toilet typer:  Vi kan hurtigt opdele toiletter en række forskellige typer. Helt grundlæggende kan vi skelne imellem gulvtoiletter og væghængte toiletter. Inden for disse kategorier, findes igen en række modeller med forskellige funktioner. Det vil vi også komme ind på længere nede.

Væghængt toilet: 

 Den væghængte model, er i dag den mest udbredte. Det er en model, hvor selve cisternen er indbygget i væggen bag toilettet, eller i en opbygget kasse, således at det kun er selve wc-skålen, samt skylleknappen på væggen, som er synlige. Der er dejlig nemt at gøre rent omkring et væghængt toilet og så har det et meget lettere udtryk, end et gulvtoilet. Selvom det alt i alt, med cisternen, ikke fylder ret meget mindre, end et gulvtoilet. Langt de fleste væghængte toiletter og indbygningscisterner passer med hinanden, på tværs af mærker, med en bolt afstand på 18 cm. Sæder skal som regel købes separat, da der mange gange er flere forskellige modeller at vælge imellem.

Flere modeller af væghængte toiletter findes i andre farver end blank hvid. Især sort og mat hvide overflader, er meget populære.

Gulvtoilet. 

Et gulvtoilet, er den klassiske løsning, hvor wc og cisterne købes som et samlet produkt og hvor cisternen er synlig. (hold øje med enkelte mærker, hvor man skal købe dem hver for sig). Det siger sig selv, at denne type toiletter, står på gulvet! Her findes mange forskellige modeller i varierede prisklasser, alt efter design og funktion. Et gulvtoilet er den nemmere løsning, hvis du blot skal udskifte dit nuværende wc, uden en større renovering af dit badeværelse. Da den som regel er muligt at finde en model, som uden videre, kan erstatte den gamle. Også her skal sædet for det meste købes separat.

Mange modeller skal skrues fast i gulvet, men pga. vi ofte har gulvvarme, kan det være en god ide, at anskaffe en model, som ”slutter tæt” ved gulvet og som man kan montere i en silikone i stedet. Vær også opmærksom på, om dit afløb er i væggen, eller i gulvet, nogle toiletter er nemlig bestemt til det ene, eller det andet, mens andre er med en såkaldt universallås.

Nogle modeller er så kaldte back-to wall modeller, som kan placeres helt op af væggen og med skjult vandlås. Det betyder at du også kan få en gulvmodel, som det er nemt at gøre rent omkring og let at tørre af.

Langt de fleste toiletter, både væghængte og gulvmonterede, er fremstillet i porcelæn. Så I vil ikke finde så mange forskellige materialer, som i for eksempel håndvaske. Det er fordi der konstant, står vand i et toilet, derfor er porcelæn det foretrukne materiale, da det ikke er sugende og ikke tager påvirkes så meget af kalk og snavs, som for eksempel kompositmaterialer.

Toiletsæder:  

Som skrevet tidligere, så skal du ofte købe dit toiletsæde separat. Det skyldes, at der ofte findes forskellige modeller, som varierer i pris, til det enkelte wc. Nogle sæder findes for eksempel både med og uden Soft-Close. Andre begreber du kan støde på i forbindelse med sæderne er; Quick-release, som er en beslags type, så sædet kan tages af uden værktøj, for en hurtig rengøring. Anti plaque; som er en antibakteriel behandling af overfladen på toilettet. Slim sæde; Er en ekstra flad variant, som ofte sælges, som alternativ til et standard sæde. Herudover kan der til nogle modeller findes sæder i andre farver end hvid. For eksempel i sort, eller træ, som fremhæver toilettet.

Funktioner på toiletter: I dag, er et toilet ikke blot et toilet, men de findes med flere forskellige funktioner. Her kommer vi ind på nogle af disse funktioner.

Rimfree – Rimless – Uden skyllekant: det betyder alt sammen det samme. Nemlig at den kant som normalt findes indvendigt i kummen, hvor vandet ledes rundt, ikke findes på toiletter af denne type. Det betyder at rengøring af kummen bliver betydeligt nemmere.

Anti kalk – Clear shield – Ceramicplus: Her kunne vi nævne mange flere navne, da alle producenter af toiletter, har hver deres betegnelse for dette, som er en overfladebehandling, eller en speciel fremstilling af porcelænet, som betyder at kalk og snavs, har vanskeligt ved at sætte sig fast. Så det er endnu en ting som letter rengøringen.

Dusch toiletter: En toilettype, som er forholdsvis ny i Danmark, er dusch toiletter (også kaldet bidét toiletter). Det handler om toiletter, som har en skyllefunktion, så man skylles med vand, som afslutning på sit toiletbesøg. Der er en meget hygiejnisk løsning, da der selvfølgelig skal vand til, for at gøre rent. Desuden skåner man miljøet, ved at bruge væsentligt mindre toiletpapir. Dusch toiletter findes med mange valgmuligheder, fra de simpleste modeller, hvor der helt enkelt kommer vand ud af en lille dyse bagers i skålen, hvor man åbner og lukker med en hane. Eller de mere avancerede varianter, hvor der findes måde dame / herre skyl, tørblæsning, varmt vand og fjernbetjening. Tag en god snak med en installatør inden du går i gang med et dusch toilet. Da mange modeller skal have både varmt vand og strøm, kan det vise sig at være en stor opgave.

Installation af toilet.: Når et toilet skal installeres, er det selvfølgeligt vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad der kræves i lige præcis jeres situation.

Er det udelukkende en udskiftning af toilettet, kan det være en ret simpel opgave, hvor mange mennesker sagtens kan gøre det selv. Men er det en mere omfattende renovering af badeværelset, skal der en professionel installatør på opgaven. Udfør aldrig opgaver, som du ikke er 100% sikker på du kan færdiggøre. Husk også og undersøg hvilke opgaver du selv må påtage dig, og hvornår du skal have en uddannet person til det.

Når du er i planlægningsfasen, så tænk grundigt igennem, om der er mulighed for at placere dit toilet flere steder. Det er ikke sikkert at det første sted du kommer i tanke om, er det bedste. Tænk også på, hvordan det er placeret i forhold til møblet, brusenichen osv. Det har stor betydning for den glæde du får af dit badeværelse, at det er så praktisk indrettet, som overhovedet muligt.