Vandhaner - Værd at vide

Vandhaner – værd at vide.

Det kan være en stor opgave at finde sin nye vandhane!

Uanset om du er på udkig efter en vandhane til dit badeværelse, køkken, baggang, eller bruseniche, så har FlotteBade.dk, et stort og bredt udvalg af disse produkter.

I det følgende vil vi tage dig igennem nogle af de mange overvejelser, som du skal og kan gøre dig i forbindelse med dit valg af vandhane.

Vandhane til badeværelse.

Badeværelset er det rum i boligen, som indeholder flest vandhaner, eller armaturer om man vil.

Her er typisk mindst en vandhane ved håndvasken, et armatur i bruseren og har man et badekar, så skal der også være et armatur til påfyldning af dette.

Ved håndvasken, er den mest udbredte type, en model som er monteret i et hanehul i vasken. Der findes en række to-grebs modeller, hvor man har varmt vand i den ene side og koldt vand i den anden side. I dag er det mest brugt i badeværelser med et nostalgisk udtryk. Efterhånden er det mest udbredt med den mere moderne et-grebs variant, hvor man bestemmer mængden ved at vippe grebet og regulerer temperaturen ved at dreje det til én af siderne.

Har du en bordstående vask, skal du vælge et såkaldt søjle armatur, hvilket er en ekstra høj vandhane, som er så høj at den stadig kommer over kanten på vasken og du stadig har plads til dine hænder under vandhanen. Disse findes ofte i samme serier, som de øvrige armaturer, så du har mulighed for at føre den samme stil igennem på alle dine armaturer.

Ved afløbet er oftest monteret en såkaldt pop-up bundventil, som man åbner og lukker ved at trykke ned på den. Der findes dog stadig enkelte modeller, hvor bundproppen betjenes på den gamle måde, via en stang bag på armaturet.. Vær opmærksom på, om bundprop følger med ved købet af vandhanen! Det er nemlig forskelligt fra produkt til produkt. Følger den ikke med, er det ikke nødvendigvis en ulempe. Der er nemlig rig mulighed for at købe en løs bundprop og så kan du vælge én i en anden farve end vandhanen, så den evt. passer til farven på vasken, eller en model, som er tvangsåben, så man ikke kan lukke den. Det er meget udbredt på offentlige steder, arbejdspladser og kundetoiletter.

Indbygnings armatur.

Vandhaner til indbygning er noget som igen er blevet meget populært og det er med god grund.

Med et indbygningsarmatur får du nemlig flere fordele. For det første, så er der fri plads under armaturet, når man ikke har et armatur til at ”komme op” fra vasken. Det betyder et rengøringen er betydeligt nemmere, da der ikke er en smal kant bag armaturet, som er vanskelig at komme til. Man har heller ikke en kant imellem vask og armatur, hvor kalk og snavs har mulighed for at sætte sig fast.

For det andet, så slipper du for at have vandtilslutningen bag / under dit badeværelsesmøbel, hvor der nu kun skal være plads til afløbet.

Installationen af et indbygningsarmatur er derimod mere krævende, end et almindeligt armatur. Hvor du på et bordmonteret armatur nemt selv kan udskifte det, når du trænger til et nyt, er det mere krævende ved et indbygningsarmatur. Inde i væggen, er der nemlig monteret en indmuringsboks, som er produktbestemt. Dvs. at den kun passer til en specifik model, eller et bestemt mærke.

Derudover kræver det også lidt mere forarbejde af installatøren. Så tag altid en god snak med en uddannet fagmand og få ham, eller hende til at udføre opgaven. Der kan være stor forskel på hvor krævende opgave er, alt efter hvor vandhanen skal placeres, hvilken type væg er er tale om med mere. Sæt dig altid grundigt ind i, hvilke installationer du selv må udføre og hvornår du skal bruge én som er uddannet til det.

Berøringsfrie vandhaner.

De senest års store fokus på hygiejne, har betydet at berøringsfrie vandhaner er blevet et stadigt mere populært valg. Ikke mindst på steder, hvor der er mange forskellige brugere af vandhanen, er det en stor fordel at man ikke skal røre armaturet. Det har stor effekt i forhold til spredning af bakterier og vira.

Det har også stor indflydelse på miljøet, da det også med til at mindske vandforbruget, da vandet kun løber nogle få sekunder af gangen og på den måde forhindre at vandet løber ud, uden at gøre gavn.

Berøringsfrie vandhaner findes til batteridrift, som er det mest udbredte og gør det muligt at montere på en eksisterende installation. Der er også armaturer til el-tilslutning på markedet. Disse benyttes mest i nye installationer, på offentlige toiletter, eller hvor der er flere vandhaner ved siden af hinanden.

På de fleste berøringsfrie vandhaner, reguleres temperaturen på et lille greb på siden af vandhanen.

Der findes også mere avancerede modeller, hvor det er muligt at få sæbe og håndsprit ud af armaturet. Disse kræver at man har en vis erfaring med armaturet, hvilket gør dem mest velegnede til behandlingssteder, frisørsaloner, optikere, tandlæger, resturationskøkkener og lignende.

Brusearmatur.

Armatur til bruser, eller brusesæt findes ligesom vandhaner, i mange forskellige varianter. Grundlæggende er der 3 forskellige typer.

Den første type, er det vi kan kalde den lille variant, hvor man har et armatur monteret på væggen, hvorfra der går en bruseslange op til en håndbruser, som er monteret på en stang, hvor den kan rykkes op og ned. Denne variant, har igennem de sidste mange år, været den mest udbredte model. Her er de muligt at udskifte de enkelte dele, hver for sig.. På den måde, at man kan nøjes med at skifte brusehovedet, eller armaturet, hvis det kun er den del, som trænger til fornyelse.

Den anden type, er en variant man kender under navne, som ”bruskolonne”, ”komplet brusesæt” og ”rainshower”. Det dækker alt sammen over et stort brusesæt, som består at selve armaturet, hvorpå der er monteret en brusestang, som fører til et stort bruserhoved. Derudover er der også tilkoblet en bruselange, som fører til en håndbruser, som sidder på en holder på stangen. Så her kan vandet altså komme ud, både fra hovedbruseren eller fra håndbruseren.

Den sidste variant, er en af indbygningstypen, hvor rørene er skjulte i væggen, så det kun er de dele som skal betjenes, der er synlige. Her gælder mange af de samme fordele, samt udfordringer, som med et håndvaskarmatur til indbygning omkring rengøringsvenlighed og montering.

Alle de tre nævnte typer findes i forskellige designs, hvor du kan vælge imellem runde, eller firkantede bruserhoveder og mange forskellige overflader / farver. Se mere om overflader længere nede!

 

Køkken vandhaner.

Når det gælder køkkenvandhaner, så er valgmulighederne mindst lige så mange, som på håndvaskarmaturer. Her er det muligt at vælge modeller med-, eller uden udtræk, professionelle armaturer, eller sågar vandhaner med kogende vand, eller danskvand.

At have udtræk på sin køkkenvandhane, er praktisk, når man skal skylle af, rengøre vasken, eller fylde en spand. Det gør også en vandhane med udtræk til et praktisk valg i en baggang, eller et værksted.

Et professionelt køkkenarmatur, dækker over et armatur hvor tuden er monteret med en fjeder, som man har mulighed for at trække det den og skylle vasken. Ikke et, som kan trækkes så langt ud, som på et armatur med udtræk. Men en mere robust model, som kan modstå et hårdere og mere omfattende brug.

I dag, er det også muligt at købe forskellige armaturer med kogende vand, eller med danskvand. I disse tilfælde, monteres der en beholder til det kogende vand, eller til kulsyren, i skabet under vasken, så det kræver at man har plads til dette i skabet.

Vandhaner i flotte overflader.

I mange år, har det næsten kun været muligt at få sine vandhaner i blank krom, bortset fra en periode i 70´erne og 80´erne, hvor farvede vandhaner havde sin storhedstid.

I dag, er det igen blevet populært med andre ”farver”. Så selvom krom stadig er det mest udbredte, er det ikke sjældent at man støder på et armatur i en anden overflade.. Du kan læse om nogle af de mes populære her.

Børstet stål: Her et der tale om en overflade, som kan dække over flere forskellige metoder til at frembringe overfladen. Nogle fabrikker tager et krom armatur, som de efterfølgende børster, så det får den flotte matte overflade. Mens der hos andre producenter er tale om at armaturet er fremstillet i rustfrit stål, helt fra bunden.  Den børstede stålfarvede overflade giver et eksklusivt look, som er rengøringsvenligt og nemt at vedligeholde.

Messing PVD: Her kan det dreje sig om både blanke og børstede overflader. PVD er en metode man bruger til at farve armaturet på. Det findes for eksempel også i sort og andre farver. Fordelen ved en PVD-overflade, er at den ikke forandre sig. Så her bevarer man altså farven på armaturet uden at det kræver speciel vedligeholdelse. Messing farven er derfor ikke ensbetydende med at hele armaturet er lavet i messing, men blot en overflade. Mange vandhaner med PVD, er faktisk fremstillet i rustfrit stål. Messing farven varierer derfor i varme, fra producent til producent.

Med et armatur i messing får du et moderne og fremtrædende armatur til din håndvask og den varme farve har noget luksuriøst og naturligt over sig, med nogle klare referencer tilbage i tiden, på en moderne måde.

Rå-messing: Støder du på betegnelsen rå-messing, drejer det sig om et armatur, som er fremstillet i 100% messing, hele vejen igennem og det er denne messing, som er synlig i overfladen. Disse armaturer findes i både polerede og børstede udgaver..

Den rå messing vil begynde, at patinere, så snart den tages i brug og ønsker du at bevare det udseende det har ved udpakning, kræver det en hel del polering og behandling af vandhanen. Derfor må vi sige, at rå-messing er for dem, som synes at det er flot og en charme, at armaturet forandres sig og får rødlige og grønlige toner med tiden.. Man skal simpelthen acceptere at dette sker, da det er helt naturligt.

Kan man det? Får man et armatur, som virkelig gør opmærksom på sig selv og træder fem ved håndvasken  og som mange kun synes bliver flottere med tiden.

Vær opmærksom på, at hvis du har både håndvaskarmatur og brusesæt i rå-messing, så vil de forandre sig i forskellige hastigheder, da brusesættet bliver udsat for mere direkte vandpåvirkning.

Sort: Vandhaner og brusesæt i specielt mat sorte overflader, er utrolig populære i disse år. Her er det også forskelligt hvordan man laver den sorte overflade. Nogle producenter bruger PVD metoden, som beskrevet længere oppe, mens andre giver armaturet en sort lak. Af de to, er PVD overfladen den mest holdbare og derfor vil disse produkter også være dyrere, end lakerede udgaver.

Andre overflader / farver, som rører på sig i disse år, er sort-krom, hvid, kobber, rose gold og gunsmoke (røgfarvet).

Et farvet armatur, kan sammen med badtilbehør, som for eksempel, håndklædekroge, WC-børster og toiletpapirholdere, i samme flotte farve, skabe et flot gennemgående tema på badeværelset. Hvad enten du er til det minimalistiske, stramme design, eller det mere nostalgiske udseende.

Montering af vandhane.

Inden du går i gang med at montere vandhanen, så sæt dig grundigt ind i, hvilke installationer du selv må foretage og hvornår det kræves at det er fortaget af en uddannet fagperson. Selv ting, som man selv må fortage, bør man ikke kaste sig over med mindre, man er helt sikker på, hvad man gør.