OBS: I påsken fra d. 28. marts - 1. april, kan vi kontaktes på mail: info@flottebade.dk

Håndklædetørrer


Håndklædetørrer

Velkommen til FlotteBade.dk´s program i håndklæde radiatorer. Eller håndklædetørrer, som de også kaldes.

Dejligt varme håndklæde

Der er ikke meget, som kan måle sig med at tørre sig i et dejligt varmt håndklæde. Til dette formål er det fantastisk med en god håndklædetørrer, som sørger for at du altid har et dejligt varmt håndklæde til rådighed.

Selvom det første formål med en håndklædetørrer, er at varme dine håndklæder, så gør det vel heller ikke noget at den på samme tid kan pynte og se flot ud på badeværelset.

De fleste af os vil nemlig gerne omgive os med ting, som vi nyder at kigge på og som passer ind i omgivelserne og den øvrige indretning på badeværelset. Det kan man heldigvis også med en håndklæderadiator.

I et travlt, aktivt hjem og hverdag, hvor der bades på mange forskellige tidspunkter, er det dejligt at være sikker på, at der altid er tørre håndklæder på krogen, live ved hånden, når du træder ud af badet.

Det betyder også at du helt automatisk vil genbruge dine håndklæder flere gange, inde du vasker dem og derved skåner miljøet, for unødvendige ture med vaskemaskinen.

Håndklædetørrer i mange udformninger

Du har mange håndklædetørrer at vælge imellem. Der findes nemlig et stort udvalg af forskellige modeller, størrelser, designs og funktioner. Så det er muligt at finde en håndklæderadiator, til store badeværelse og med plads til hele familiens håndklæder, eller man kan få en lille håndklædetørrer, med plads til et enkelt håndklæde, eller to.

Nogle modeller består af et enkelt lodretstående rør, med en krog eller to på siden, mens andre har stige-form, med plads til en lang række håndklæder. Udover disse, findes der også svingbare modeller.

Også farven på din håndklædetørrer, er noget du kan vælge imellem. Således er der i dag, mange af modellerne, som kan vælges i forskellige overflader. Det kan være krom, børstet stål, hvid, sort eller det meget moderne messing. Enkelte producenter tilbyder sågar, at du kan få malet din håndklædetørrer i hvilken som helst RAL farve, som du måtte ønske dig. På den måde, kan du sørge for at alt dit badtilbehør har samme farve, uanset om det er håndklædetørrer, vandhaner, bruser, toiletpapirholder, håndklædekroge med mere.

Det giver en ro, og en harmoni til rummet, at man har valgt de samme overflader på sit interiør.

EL eller Fjernvarme

En håndklæderadiator, kan blive varm på to måder.

Enten via el-tilslutning, eller ved tilkobling til fjernvarme, som en almindelig radiator. Her er det vigtigt at du er opmærksom på, om den håndklædetørrer du kigger på, er til den ene eller anden form for tilslutning. Det skal man nemlig vælge ved købet.

Nogle modeller er altid til el. Andre altid til fjernvarme, mens der er nogle enkelte modeller, som er ens i udseende, men hvor du stadig skal vælge hvilken tilkobling du ønsker. Når du renoverer et badeværelse, er det vigtigt at du tidligt i processen, vælger hvilken type tilkobling du ønsker og forbereder placeringen af udtag til enten el, eller varme. Det betyder også at det kan være en stor opgave, hvis det ikke er i forbindelse med en renovering af et bad. I disse tilfælde, skal du overveje om du kan klare dig med en almindelig håndklædestang, eller håndklædekroge uden varme.

El- tilslutning

Når håndklædetørreren er til el, kan den enten forbindes med en ledning, som går fra håndklædetørreren og hen i en stikkontakt. Dette kræver, at der er en fri kontakt i nærheden af der, hvor du vi placerer håndklædetørreren. Håndklædetørreren kan så slukkes og tændes på en knap på siden, eller i toppen. Men der er også mange modeller, som kan tilkobles direkte oven på en el-indmuringsboks, så man slipper for at have en synlig ledning. Dette kræver, at du tidligt i forløbet, planlægger hvor din håndklædetørrer, skal placeres. Da indmuringsboksen, skal placeres præcis, hvor du vil have håndklædetørreren.

Fjernvarme tilslutning

Her kan vi måske bedre bruge betegnelsen håndklæderadiator, da dette betyder at den kobles til fjernvarmenettet, på fuldstændig samme måde, som en helt almindelig radiator. Dette betyder også at placeringen skal bestemmes tidligt i processen, da der skal føres rør hen, hvor håndklæderadiatoren skal være. En stor håndklæderadiator til fjernvarme, kan også bidrage til den generelle opvarmning af badeværelset.

Sørg for at din håndklæderadiator, kan slukker og tændes efter behov. Det er ikke sikkert at behovet for varme, er så stort om sommeren, hvor håndklæderne tørrer hurtigt af sig selv. Og man kan jo lige så godt spare på energien i perioder, hvor det ikke er nødvendigt at have dem kørende.

Håndklæde radiatorer i topkvalitet

Hos FlotteBade.dk, tilbyder vi håndklæderadiatorer som er godkendte til det danske marked, og som kommer fra kendte producenter, hvor kvalitet og funktionalitet er i højsædet. Lige som design og udseende, er tilpasset de skandinaviske designtraditioner

FlotteBade.dk´s udvalg i håndklædetørrer kommer således fra kendte producenter som, Kriss, INR, Cassøe, og Strømberg. På den måde, er du sikret et produkt med en lang holdbarhed og som du kan have gavn af, og nyde mange år ud i fremtiden.

FlotteBade.dk, fører også et stort udvalg af håndklæde kroge og håndklæde stænger, for jer, som ikke har mulighed for at installere en med varme. Du kan se vores store udvalg af disse produkter ved at klikke her.

Fandt du ikke det du ledte efter?

Finder du ikke lige præcis det du søger, på vores hjemmeside, så skriv, eller ring til os. Vi kan skaffe mange flere produkter, end dem du finder på vores shop.

Vi vil også hellere end gerne hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål til vores produkter, eller til håndklædetørrer i almindelighed. Så skriv på info@flottebade.dk, eller ring på telefon 28784797.

OBS: Som tidligere skrevet, så er en håndklædetørrer med varme noget, som du skal forberede installationen af, tidligt i processen med badeværelset. Derudover, er det vigtigt at du er opmærksom på, at du ikke selv må foretage alle installationer på dit badeværelse. Omkring en håndklædetørrer, er der mange ting, hvor du skal have en professionel og faguddannet installatør til at udføre arbejde for dig. Så sæt dig derfor altid grundigt ind i dette, inden du går i gang.