Badekar

Hos FlotteBade.dk finder du kar i alle typer og former; Rektangulære, hjørnekar, fritstående og asymmetriske. Vi har kar med paneler, kar til indbygning, store kar og små kar. Desuden er der mulighed for, at få armatur og bruser i mange af karrene, samt et stort udvalg af andet tilbehør.


Afslapning og forkælelse

Alle badekar fra FlotteBade.dk, er af aller højeste kvalitet og fra nogle af markedets førende producenter. Designet er kendetegnet ved enkelte og klassiske linjer, som passer perfekt til den danske badeværelsestradition.
Med et badekar, skaber du et rum for hygge og afslapning i dit hjem. Som voksen finder du en oase i hverdagens travlhed, mens børnene vil elske at lege i badekarret. Derfor er badekarret stadig et poulært valg på de danske badeværelser.
Så gør det vel heller ikke noget at priserne er gode?

De fleste af vores badekar fremstilles i gennem farvet sanitetsakryl, forstærket med glasfiber på bagsiden., som sikrer stor holdbarhed og at karret er stabilt og robust.

Vores badekar kommer fra nogle af de førende producenter som Royal Scandinavian, Ifö og Welldana.
Vi har også et stort program i kar fra Svenske Neptun, som er kendetegnet ved at være dybere end de fleste andre kar på markedet.
Som noget nyt, har vi også et stort udvalg af badekar af vores eget mærke Balneo, som er 100% europæisk fremstillede kar i en kvalitet, som normalt vil være langt dyrere at anskaffe sig.

Valg af badekar

Når du vælger badekar, er der flere ting, som kan være relevante for dig at kigge på. Det kan være ting som; hvor meget plads er der på badeværelset? Skal der være plads til flere personer i karret? Hvilken form har badeværelset?

Hvordan er karret placeret i forhold til brusenichen? (husk at man skyller op til 90% af bakterierne af sig, ved at tage en tur under bruseren før man hopper i badekarret).

Børnefamilie

Er man en børnefamilie, kan det være vigtigt, at det er nemt for en voksen at opholde sig ved siden af karret, mens børnene, eller barnet bader.

Et hjørnebadekar har ofte lidt bedre plads, end et rektangulært kar, så det kan være en god løsning, hvis man har små børn, som man så har plads til at sidde sammen med.

Badebar til voksne 

Er man kun voksne på bopælen, kan det være man indretter sig lidt mere "egoistisk" og vægter æstetikken og komforten højt. Her kan man for eksempel vælge et fritstående badekar, eller et af de asymmetriske badekar, som er så store at der er plads til 2 voksne, ved siden af hinanden. Men også, hvis du ønsker at skabe et rum for dig selv, hvor du kan stikke af fra hverdagens stress, har man mulighed for at vælge et et personers badekar.. Med lidt musik i ørerne og duft-olier i vandet, har du mulighed for at skabe din helt egen spa stemning på dit eget badeværelse.

Mindre badeværelse

Er jeres badeværelse ikke så stort, er der ingen grund til fortvivlelse.. FlotteBade.dk, har mulighed for at levere badekar helt ned til 120 cm i længden, så der er ingen grund til at opgive drømmen om et skønt badekar af den grund. 

På mange kar, kan man få et integreret armatur med bruser monteret i karkanten, hvor bruseren er indbygget, så man blot løfter den op og bruseslangen trækkes med op fra undersiden af karret.

Det er en praktisk og smart løsning, når der skal vaskes hår på de små i familien, eller sig selv for den sags skyld. Men det gør også rengøring af badekarret meget lettere. På samme tid slipper man for den irriterende bruseslange, som ligger oppe i vandet, ved et almindeligt vægmonteret armatur og hvori der kan samle sig snavs og skidt.

Montering af badekar

Når badekarret skal installeres, kan du vælge at murer det ind, men mange kar, kan også leveres med et frontpanel (tilkøb), som passer til den enkelte model.

Når du murer ind, kan du lave din helt egen smarte løsning, med fliser, klinker, mosaikker, eller hvad du nu kan finde på. Et frontpanel derimod, giver dig enklere adgang under karret, da det er til at tage af op på igen. Sørg altid for at badekarret er leveret til dig, inden du begynder at mure op. Så kan du hele tiden kontrol måle på karret, når du laver din indmuring. Lige som der er steder på karret, hvor der ikke er plads til så meget godstykkelse på det du murer op med. For eksempel ved overløbet, er der ofte ikke ret meget plads.

Vælger du frontpaneler, er det modelbestemt hvilke paneler, som passer til det enkelte badekar. Det er disse paneler du finder som relaterede produkter til det badekar du har valgt. Det er forskelligt hvordan de enkelte paneler monteres.. det kan enten være ved hjælp af nogle clips, som sidder under kar kanten, eller via en rille under kanten af karret, som panelet løftes op i. Fordelen ved et panel, er at det giver en enkel og hurtig adgang ind under karret, da de er nemme at montere og afmontere. Det betyder at du let kan komme ind til afløbet på karret, eller foretage en rengøring under dit badekar. Selve karret fastgøres mod væggen med den medfølgende vægbeslag, så det ikke rykker sig fra stedet.

Stort udvalg til alle hustande 

Hos FlotteBade.dk, har vi også enkelte modeller i stålkar. Et stål badekar er ofte en billigere end et akryl kar.  Af/overløb samt kraftigt, stabilt ben stativ, er altid inkluderet. Dette sikre en lang holdbarhed og betyder, at du kan nyde dit kar i mange år ud i fremtiden.

 

Har du spørgsmål til badekar, så er du altid velkommen til, at kontakte FlotteBade.dk med dine spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe dig i mål, så du kan få det fantastiske badekar, som du drømmer om. Husk altid at sætte dig grundigt ind i, hvilke regler som gælder for installation af badekar, armaturer, afløb med mere. Samt hvilke opgaver det er påkrævet at du bruger en uddannet installatør til og hvilke opgaver du selv må udføre.

Husk også at mange badekar også kan leveres som modeller som spabad / boblebad, hvor der er monteret massage dyser i karret.

VÆRD AT VIDE OM BADEKAR